Roco overtager Kühns TT-program

Roco og Kühn har været to vigtige producenter i TT. Nu (oktober 2023) overtager Roco Kühns TT program, som omfatter en lang række forskellige lokomotiver og vogne samt eget TT skinnesystem. Med overtagelsen er det Rocos erklærede mål at blive nummer to i TT-størrelsen efter markedsføreren Tillig.

På grund af at Kühn var et relativt lille firma, har der ofte været lange perioder, hvor bestemte modeller ikke blev produceret. Med Rocos overtagelse af Kühn må man derfor håbe, at en lang række modeller fra Kühns program nu mere kontinuerligt kan leveres. Det er Rocos hensigt systematisk at udvikle på Kühns TT-skinneprogram, så en række af de sporelementer, som endnu ikke er udviklet – bl.a. et dobbelt krydsskiftespor – i fremtiden kan leveres.

Rocos og Kühns sortiment bliver sammensmeltet, hvilket allerede kan ses i Rocos store TT-nyhedskatalog for 2024.

Link til Rocos TT-katalog 2024:

https://www.roco.cc/documents/uploads/downloads/Kataloge/20230928_ROCO_TT_Katalog.pdf