Nytår 2019
Vi vil gerne ønske alle vores venner og samarbejdspartnere et godt nytår.
2019 har været et travlt år i TT-Klubben. Vi har deltaget i ikke mindre end 5 udstillinger i løbet af året, hvor højdepunktet var deltagelse i Erlebniss Modellbahn 2019 i Dresden i Tyskland i februar.
Vi har arbejdet intenst både på vores tyske modulanlæg og på vores dansk anlæg. Også i 2020 håber vi at skulle deltage i en stor international udstilling i udlandet, men ellers kan vi træffes i danske udstillinger, som den halvårlige Hobby-Messe i Rødovrehallen (næste gang 29.februar-1.marts 2020). Vi er i fuld gang med at udvidde og forfine vores tyske modulanlæg, bl.a. med en totalrenovering af den ene store banegård samt udskiftning af en stor del af overledningen til Sommerfeldts meget realistiske overledning.
2019 har været et spændende modelår TT-størelsen. Her skal blot nævnes 3 nyheder på lokomotivfronten og et par vognnyheder:
- Piko: damplok BR 55, saksisk variant.
- Piko: diesellok TGK
- Hädl: damplok BR 94
Tillig har i år fortsat deres store plan om udgivelse af et komplet DDR regeringstog. Det tredie sæt med tre forskellige salonvogne er således kommet i år, og endnu et sæt (foreløbid det sidste) kommer i 2020.
Så vi ser i klubben frem til endnu et spændende og travlt år – og ønsker alle vores venner et godt nytår.