Hornby går stærkt ind i TT
OPDATERING TIL NEDENSTÅENDE:
Siden artiklen blev skrevet har Hornby i TT120 udleveret de to togsæt “The Scotsman” og “The Easterner”, en stor del af deres skinne-program, bygninger mv. Endvidere også enkelte lok og vogne, som kan supplere togsættene.
Oprindelig artikel:
I mandags (10.10.2022) sprang den store bombe: engelsk Hornby går stærkt ind i TT med et komplet program af britiske modelle i TT.
I sommers gik PECO ud med meddelelsen om, at de gik ind i britisk TT. PECO er allerede kommet med en del af deres nye TT-spor (flexskinner og medium sporskifte og korte sporskifter er på vej). Da PECO lancerede deres nyheder i TT, sagde de også, at mere var i vente. Det var så Hornbys store all-in satsning i TT:
- 32 siders nyhedsprospekt (vedhæftet)!
- 4 damploks, 2 dieselloks og et lyntog – alle i forskellige udgaver
- 5 forskellige serier personvogne: Pullmann-vogne (luksustog) fra Flying Scotsmann, British Rail Mk1 (kan man kalde britiske standardvogne), Southern Rail type 57, British Rail Mk2 personvogne (moderne personvogne), British Rail Mk3 Intercityvogne
- Forskellige godsvogne: åbne, lukkede, tankvogne, selvtømmevogne samt malmvogne
- Komplet skinnesystem med mange elementer (altså ved siden af PECO) – der vil således fremover være ikke mindre en 6 forskellige TT-skinnesystemer: Tillig Modellgleis, Tillig Bettungsgleis, Kühn, PECO, Hornby og TT-Filigran (!)
- Bygninger i TT
- Britiske biler i TT i samarbejde med Oxford Diecast
- Skinnemåtte til opstart af lille hjemmeanlæg
- Hornby TT-Univers med egen TT-Club, onlineunivers med blog, online vejledninger til opbygning af anlæg, instruktionsvideoer mv.
Hornby kalder deres nye TT-program for TT:120, altså korrekt international skala TT 1:120 på 12 mm spor. Dette for at adskille det fra det gamle Triang TT3 fra 50- og 60-erne, der var i skala 1:100 men på TT sporvidde 12 mm.
Her er forskellige link – nyhedskataloget finder du på Hornbys hjemmeside:
Hornbys hjemmeside TT:120 med nyhedskatalog til download:
https://uk.hornby.com/hornbytt120
58 minutters præsentation af Hornbys komplette TT-program:
https://www.youtube.com/watch?v=biiFX3KS6GM
Side fra nyhedskatalog (okt. 2022)