Nyt sporskiftedrev – velegnet til TT og billigt!

Din og Min Hobby i Buddinge har hjemtaget en sending meget billige og gode motordrev. Koster kun 75,- kr. Se på www.din-min.dk

Sporskiftedrevet er til montering under pladen, og leveres komplet med ledninger og trækstænger.

I TT kan drevet uden videre anvendes både til Tillig Modelspor og til Standardspor – ikke mindst det sidste er interessant for de mange, som stadig benytter dette sporsystem. Drevet kan let eftermonteres på eksisterende anlæg.

På Standardspor afmonteres det flade, løse sporskiftedrev – og efter der er boret hul i pladen, kan det nye drev monteres. På standardsporene er der et lille hul i trækstangen mellem sporskiftetungen og det gamle drev både i højre og venstre side – et af disse huller kan benyttes til trækstangen til det nye motordrev (brug den kraftige trækstang som leveres sammen med motordrevet).

Sporskiftet fungerer nu perfekt, og ser meget bedre ud end før!

 

PE